Vestre styrker nu sin tilstedeværelse i Danmark
Vestre styrker nu sin tilstedeværelse i Danmark med ansættelsen af sin første lokale salgs- og projektkonsulent i København. Med Alice Vinkel på plads i markedet tager selskabet et vigtigt skridt for at komme tættere på kunder, projekter og skabe videre vækst i Danmark.

Danmark har i længere tid været et vigtigt marked for Vestre, tidligere håndteret fra Sverige. Med en lokal ressource i København tager virksomheden nu et naturligt næste skridt for at komme tættere på kunder, projekter og samarbejdspartnere.
– Vi har oplevet stigende aktivitet og interesse i Danmark, og det er helt rigtigt for os at styrke vores lokale tilstedeværelse. Med Alice på holdet styrker vi både vores kommercielle kraft og vores evne til at følge projekter tæt i markedet, siger Christian Søgaard, Salgs- og markedsdirektør i Vestre.

Alice Vinkel har baggrund fra byrumsbranhcen og har indgående kendskab til både aktører og beslutningsprocesser i det danske marked. I sin nye rolle vil hun arbejde tæt med arkitekter, landskabsarkitekter, entreprenører og bygherrer.
– Jeg er meget glad for at blive en del af Vestre. Virksomhedens produkter, tydelige designfokus og ambitiøse bæredygtighedsarbejde er noget, jeg virkelig tror på. Samtidig ser jeg et stort potentiale i det danske marked og glæder mig til at være med til at udvikle Vestre videre her, siger Alice Vinkel.
– Alice bringer værdifuld erfaring og et stærkt netværk i Danmark. Hun kender markedet og vores målgrupper rigtig godt, og vi er meget glade for at få hende med på holdet, siger Ronny Jonsson, som tidligere har haft ansvaret for det danske marked fra Sverige.
Ansættelsen er en del af Vestres langsigtede strategi om at styrke tilstedeværelsen i centrale europæiske markeder og understøtter ambitionen om fortsat international vækst.

Om Vestre
Vestre designer og producerer møbler der bringer mennesker sammen. Vi former naturlige materialer til kvalitetsmøbler til byrum og hverdagsliv. Med skandinavisk design og lang holdbarhed hjælper vi mennesker med at føle sig velkomne, trygge og hjemme i byens fælles rum, over hele verden. Læs mere på vestre.com
Kontakt
Alice Vinkel
Salgs- og projektkonsulent
alice.vinkel@vestre.com
+45 7035 5757
Christian Søgaard
Salgs- og markedsdirektør
christian@vestre.com
+47 959 39 814